Det Konservative Folkeparti vil:
Uddannelsesvalget er vigtigt og med den rigtige vejledning, kan vi reducere sandsynligheden for et senere frafald. I de kommende år vil behovet for faglært arbejdskraft stige. Allerede i dag ligger Varde kommune højt, og en stor del af vores unge vælger allerede i dag en erhvervsfaglig grunduddannelse.
Vi ønsker at øge den andel, og vi ønsker i samarbejde med erhvervslivet at øge antallet af praktikpladser i Varde kommune og optimalt set udstede en praktikpladsgaranti, således ingen unge fra Varde kommune skal gennemføre deres praktik som skolepraktik.
Vi ønsker at videreføre og styrke samarbejdet med Esbjerg kommune om at tiltrække flere videregående uddannelser til Esbjerg. I første omgang ligger prioriteten på jura, og flere uddannelser rettet imod klimaomstillingen
Vi ønsker at styrke samarbejdet med de skoler i Grindsted, Ringkøbing Skjern og Herning, der optager elever fra Varde. Målet er, at de unge vælger praktik og læreplads i Varde kommune og at reducere frafaldet.
Vi ønsker at målrette en uddannelseslinje på Campus imod oplevelsesindustrien og turisme mhp. at kunne understøtte den fortsatte udvikling af turismen i Varde.
Vi er i vores landsdel nødt til at løfte i flok for at gøre det attraktivt at gennemføre sit studie i netop vores region. Det er et område, som kræver en indsats på mange fronter.
Regeringens mål er, at 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. At for mange falder desværre ud af deres påbegyndte ungdomsuddannelse eller kommer slet ikke i gang. Vi skal gribe de unge og i samarbejde med blandt andet FGU Vest få dem tilbage på rette spor. Ikke alle unge navigerer med succes i vores uddannelsessystem. Det bliver et stort problem for deres efterfølgende arbejdsliv. Vi har brug for alle hænder og skylder dem alle den rigtige vejledning og støtte til enten job eller uddannelse.
Vi vil styrke den kommunale ungeindsats og øge indsatsen for knapt 500 unge fra varde, der i dag ikke er i gang med en uddannelse og som står uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har ikke råd til at miste disse unge mennesker og på den lange bane, er der massive gevinster for såvel den unge som for samfundet.