Det Konservative Folkeparti vil:
Folkeskolen er en af vores vigtigste samfundsinstitutioner. Skolen skal sammen med forældre sikre de bedst tænkelige rammer om såvel den sociale dannelse, som de faglige kompetencer, der skal til for at den unge kan begå sig i det videre liv.
Alle undersøgelser peger entydigt på, at har man et dårligt folkeskoleforløb, så risikerer det at forfølge den unge resten af livet, og at det er i folkeskolen, at kimen til et opgør med en negative social arv plantes.
Vi vil arbejde for at sikre folkeskolen ro oven på flere års turbulens, og vi har støttet kortere skoledage og er for en styrkelse af tolærerordninger på de skoler, hvor elevsammensætningen nødvendiggør en ekstra indsats.
Undersøgelser viser, at op imod en tredjedel af vores elever har en ringe eller mindre god trivsel på vores skoler. Det er en uacceptabel høj andel, og børn lærer bedst og mest, hvis de trives og føler sig trygge, anerkendte og respekterede i deres nære omgivelser.
Mange af vores børn klarer sig desuden mindre godt i skolen, ligesom omkring 10% forlader skolen uden deres ordblindhed er blevet opdaget og håndteret forsvarligt. Vi ser en sammenhæng imellem de elever, som oplever en mindre god trivsel og deres indlæringsmæssige problemer.
Vi har i Varde kommune en af landets højeste inklusionsprocenter på 96%. Vi ønsker gradvist at sænke inklusionsprocenten og på denne måde både øge trivslen for alle samt sikre os, at de allerdygtigste elever tillige får bedre muligheder og betingelser for at dygtiggøre sig, mens vi tager bedre hånd om de svageste.
Et stærkt forældreansvar er både en stor gave, men også en forudsætning for et godt børne- og ungeliv. Vi ønsker at styrke vores skolebestyrelsers kompetencer og muligheder for at løfte ansvaret for skolens forhold i samarbejde med skolens ledelse.
Vi udvikler bedst vores skoler ved et nært samarbejde imellem skole, forældre og ikke mindst det omkringliggende lokalsamfund.
Der er brug for en ekstra indsats på vores skoler. Der er brug for, at vi ændrer måden, vi og vi driver vores skolevæsen på, hvis vi skal ændre ved resultaterne, skal vi gøre noget andet end det vi gør i dag. Det vil kræve både nytænkning og nye investeringer. Vi ved, at antallet af børn med særlige behov vil stige i fremtiden. Det er derfor vigtigt, vi udvikler og skaber de bedst tænkelige tilbud med høj faglighed for at give de børn og deres forældre den bedst tænkelige hjælp og støtte samt start på livet.
Vi håber, at Sct. Jacobi skolen bliver den succes som de børn, der har særlige udfordringer fortjener, men vi forudser, at det ikke vil være et tilstrækkeligt stort nok tilbud i fremtiden. Derfor er vores bud, at vi skal se på de mindre skoler, der er udfordret af faldende elevtal som en del af løsningen og ikke som en del af problemet.
Vi vil styrke indsatsen overfor ordblindhed. Alt for mange af vores børn og unge forlader folkeskolen uden at deres ordblindhed er blevet erkendt og håndteret betryggende. Vi vil fastholde vores tilskud til unges ophold på ordblindeefterskoler som et værn imod det som for det, vi ikke lykkedes med i dag.
Vi synes, det giver god mening, at vi forsøger at udnytte de mindre skolers mindre og mere overkommelige rammer i i bestræbelserne på at give flere elever en mere rummelig og bedre hverdag, med en større trivsel. Barnet skal have den bedst mulige støtte og hjælp så tidligt så muligt. Sagt på en anden måde skal vi bryde den sammenhæng vi i dag ser til de mange unge imellem 18-24 år der ender uden uddannelse og beskæftigelse og på offentlig forsørgelse.
Vi vil arbejde for at skabe gode og sammenhængende forløb for vores unge. Grundskolens rammer er afgørende for, at de unge senere kan træffe det bedst mulige uddannelsesvalg. En brugbar afgangseksamen fra folkeskolen er et vigtigt udgangspunkt og en forudsætning for, at de unge senere har mulighed for at vælge den rigtige ungdomsuddannelse.
Vi ønsker at styrke skolens samarbejde med både lokalforeningstilbud som med lokalsamfundet generelt. Vi tror, det giver de bedste muligheder for, at vores børn mødes med omsorg, ansvarlige voksne og trygge rammer.
Vi ønsker at fastholde en decentral skolestruktur og med de nuværende grundskole- og overbygningstilbud. Et skole- og daginstitutionstilbud er et afgørende element i aktiv bosætningsstrategi, og når vi siger, vi vil investere i bosætningen, så udmøntes det bl.a. på dette område.