Gruppeformand

Steen Holm Iversen

Mit navn Steen Holm Iversen. Jeg er 58 år gammel, far til to unge mennesker på hhv. 22 og 20 og jeg bor i Varde med min hustru og hendes søn. Til dagligt arbejder jeg i Forsvaret som major.

Jeg er udpeget som medlem af følgende udvalg:

  • Økonomi- og Erhvervsudvalget

  • Plan- og Teknikudvalget

  • Udvalget for gøn omstilling og bæredygtig vækst.

Jeg gik til valg på tre helt centrale dagsordner:

I politik skal hjertet skal være på rette sted. Intet er vigtigere for mig end at skabe de bedste rammer for dig og Varde kommune.

En værdig, nærværende og omsorgsfuld ældrepleje.

Du skal trygt kunne blive ældre i Varde kommune. Du skal mødes med værdighed, respekt, støtte og omsorg. Du skal have mulighed for at vælge frit og sammensætte din alderdom som det passer dig.

Tryghed, nærvær og stabilitet.

Vores børn og unge fortjener det bedste hvis vi skal se dem lykkes. De fortjener opbakning, støtte og nærværende ansvarlige voksne der tager ansvar og viser lederskab.

Vores virksomheder skaber velfærd og liv.

Vardes erhvervsliv udgør en helt afgørende forudsætning for at Varde kommune kan leverer den velfærd og som du forventer. Vi skal styrke vores erhvervsliv og skabe udvikling og vækst.

Du kan læse mere om vores politik i vores politiske program her

Du kan læse mere om mig og mit politiske kompas her.

Byrådsmedlem

Henrik Vej Kastrupsen

Jeg hedder Henrik Vej Kastrupsen, er 54 år og bor i Oksbøl. Jeg bor sammen med mine to døtre Nynne og Signe på henholdsvis 16 og 13 år.

Jeg er uddannet officer af linjen, men har haft en lang karriere i det private erhvervsliv. Jeg har haft mit eget reklamebureau i København, har været turistchef i Ribe og Esbjerg, og i dag er jeg forstander for FOF-Vest i Varde, Esbjerg og Fanø kommuner. Jeg er samtidigt officer af reserven og har netop været udsendt 4 måneder til Irak.

Jeg er udpeget som medlem af:

  • Børn og læring udvalget

  • Kultur- og Fritidsudvalget

Jeg er optaget af, at vi husker oplandsbyernes udvikling i Varde Kommune. Vi kan ikke spise dem af med en pulje i ny og næ.

Varde kommune skal være proaktiv og sammen med byerne definere ønskerne og dernæst finde pengene. Skal det lykkes, er det nødvendigt med en bedre politisk balance i Varde byråd. I mange år har et parti siddet på magten, og det har givet en skæv udvikling. Det skal vi have gjort noget ved, og det kræver konservativ indflydelse.

Jeg ser frem til 4 spændende år.  

Byrådsmedlem

Heidi Bundgaard

Mit navn er Heidi Bundgaard. Jeg er født og opvokset på et husmandssted ved Årre. I ungdomstiden var jeg aktiv i gymnastik, håndbold og fodbold. Jeg var også med i 4H, hvor jeg enten passede en af kalvene eller dyrkede grønsagshaven. De grundlæggende værdier i mit barndomshjem, om at opføre sig ordentligt og passe på mennesker, dyr og naturen har fulgt mig lige siden.

Jeg er mor til 2 skønne teenagere. Amalie går i 3.G på Varde Gymnasium og Frederik er lige startet på FGU. Jobmæssigt er jeg jobrådgiver i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Jeg er udpeget som medlem af: 

  • Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget

  • Børn og ungeudvalget

  • Formand for Udsatterådet.

Mine mærkesager i kommunalpolitik handler især om børn med særlige behov. Frederik har en autisme diagnose og jeg vil kæmpe for at alle børn får det skoletilbud, som netop passer til dem. Så børnene kan udfolde sit potentiale, tage uddannelse og få job i stedet for livslang offentlig forsørgelse.

Landsbyskolerne har en central rolle her. De kan noget og for nogen kan det være løsningen i stedet for at blive forsøgt inkluderet i almen skole eller placeret i specialskoletilbud, som alligevel ikke rigtig passer.

Rammerne omkring skole-hjem samarbejdet skal sættes i højsædet. Kun ved at samarbejde sikrer vi at børnene trives og trivsel er jo forudsætning for læring.

Byrådsmedlem

Erhardt Jull

Erhardt Jull – bor i Oksbøl. Født 1946, er gift og har 2 voksne børn og 5 børnebørn. Har været byrådsmedlem samlet set i 17 år – været med i social og sundhed alle årene, heraf 5 år som formand for socialudvalget i den tidligere Blåvandshuk kommune. Har været med i kultur og kunstudvalget i 8 år – hvor det har været fascinerende at være med til at udvikle både kunst og kultur.

Jeg er udpeget som medlem af

  • Social og sundhedsudvalget

  • bestyrelsen for Din Forsyning

Jeg vil arbejde for.

En styrket pleje og omsorg:

Jeg vil sikre ”TRYGHED,OMSORG OG NÆRVÆR”.

Kultur og fritidsområdet:

Vi skal prioritere Kultur/Fritidsområdet højt, fordi det frivillige arbejde er et stort aktiv, som binder ”SAMFUNDET SAMMEN”.

Ansvarlig og udviklings orienteret økonomisk politik:

Knofedt og hårdt arbejde skal sikre, at der er ”STYR PÅ ØKONOMIEN”

Familie og skoleområdet:

Er et kommunalt fundamentet der skal sikres gennem ”STYRKE OG KVALITET”.

Trivselsplaner i samarbejde med lokalsamfundene:

Når vi laver en” TRIVSELSPLAN”, trækker vi på samme hammel. Så vil borgerne i lokalsamfundene, politikere og embedsmænd i kommunen opleve at arbejde mod ”FÆLLES MÅL” ud fra de økonomiske givne rammer.

Byrådsmedlem

Anja Karlsson

Mit navn er Anja Karlsson. Jeg er 44 år og bor i Oksbøl med min søn på 14 år, hvor vi har boet siden 2014. Jeg er uddannet inden for IT og økonomi, sidst som finansøkonom og arbejder nu i revisionsbranchen i Esbjerg.

Jeg er udpeget som medlem af:

  • Arbejdsmarked- og integration

  • Social- og sundhed

Jeg ønsker at politikerne skal bestemme mindre og borgerne skal bestemme mere selv, også over flere af af deres egne penge.  Der skal værre færre regler og mindre bureaukrati. Vi skal være en attraktiv bosætningskommune med attraktive byggegrunde og en varieret boligmasse, hvor alle på tværs af alder og social position har fornuftige muligheder. 

Varde kommune skal være attraktiv for både nye virksomheder og iværksættere, samt eksisterende virksomheder, landbruget skal udvikles og ikke afvikles.

En god infrastruktur er essentiel for at kunne øge væksten i kommunen, både for erhvervslivet og bosætningen. 

Vi skal holde en hånd under de svageste i vores samfund og sikre et værdigt liv til ældre, udsatte børn, unge og voksne, som er syge i krop og sind. Mere tid til borgerne, mindre tid på regler og kontrol. 

Fokus på unges mistrivsel, mere faglighed i skolerne. Styrke tilbud til børn med indlæringsvanskeligheder

Vi skal arbejde for at komme ud af “forsørgerstaten”, dem der kan selv, skal selv. Indvandrere skal lære dansk og forsørge sig selv.

Jeg går ind for en balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen, for at mindske miljøbelastningen og sikre det gode og sunde liv i Varde kommune.