Indlæser Begivenheder

« Alle begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Steen Holm Iversen træder i dag ind i den Konservative byrådsgruppe i Varde

11. februar 2020

Det Konservative Folkeparti i Varde Kommune og Steen Holm Iversen, nuværende løsgænger i Varde byråd, har efter en række konstruktive drøftelser de seneste måneder valgt at slå kræfterne sammen. Steen Holm Iversen har derfor i dag valgt at melde sig ind i Det Konservative Folkeparti, og indgår fra i dag i den Konservative byrådsgruppe i Varde kommune.

Steen Holm Iversen udtaler: ”Jeg blev glad da Det Konservative Folkeparti kontaktede mig i efteråret. Jeg har haft nogle gode og konstruktive drøftelser med både ledelsen i den Konservative Vælgerforening, og naturligvis Niels Christiansen (C), Vi har givet hinanden håndslag på at arbejde sammen og fremme de Konservative mærkesager i byrådet.

Niels Christiansen glæder sig over igen at have en ny og tæt samarbejdspartner i byrådsarbejdet og udtaler: ”Jeg glæder mig over, at Steen og jeg ofte har fundet enighed i byrådsarbejdet. Vi har bakket hinanden op på mange væsentlige politiske sager, så jeg ser frem til samarbejdet.”

Steen Holm Iversen fortæller: ”Det Konservative værdisæt og mærkesager ligger meget tæt på mine egne – så springet er i virkeligheden ikke så stort. Det Konservative Folkepartis politik matcher mit eget politiske ståsted på en række helt centrale politiske områder såsom erhvervspolitik, skattepolitik og retspolitik, og ikke mindst i forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vores samfund og demokrati forandrer sig konstant, og jeg føler, at der er et særligt behov for at stå fast på de værdier, som har formet os både som nation og som folk, og også som et liberalt demokrati. Endelig har Det Konservative Folkeparti en meget klar, tydelig og vigtig profil på hele det grønne område”.

Den Konservative vælgerforeningsformand, Heidi Bundgaard supplerer: ”Det er med stor glæde, at vi byder Steen Holm Iversen hjertelig velkommen hjem igen til det Konservative Folkeparti, og jeg glæder mig til at følge Steen og Niels’ fælles arbejde for Konservative mål og værdier i byrådet. Steen Holm Iversen og Niels Christiansen har begge arbejdet benhårdt for at forbedre væsentlige forhold i Varde Kommune, og har hver især sat gode aftryk på byrådets beslutninger. I bestyrelsen er vi derfor yderst tilfredse med nu også at have fået Steen med på det Konservative hold”. Hør Steen fortælle mere herom her:

Detaljer

Dato:
11. februar 2020